Styretøjet
gik meget tungt, og der var en del ratslør. Et tungt
styretøj er ikke ualmindeligt på en så gammel bil,
men jeg mente at det var for meget. Da styrehuset var fyldt med fedt,
som skulle have været gearolie blev det forsøgt at suge
så meget fedt ud som muligt og påfylde gearolie. Det
hjalp ikke, så der var ikke andet at gøre end at
demontere styrehuset. Det viste sig, at det ikke var originalt.
Sektorakslen var lejret i bronzebøsninger. Med bilen fik heldigvis jeg det slidte, originale
styrehus, hvori sektorakslen er lejret i nåle. Akslen var rustet
og nålene var også slidte. de originale nåle er 1,8
mm i diameter, men 2,0 mm nåle var ikke nok til at få en
ren
aksel. Efter en del besvær fik jeg fat i nogle 2,5 mm nåle,
og sidst men ikke mindst et godt værksted, der ville slibe akslen
. På 1938 modellen er der "rulle og snekke", der går noget
lettere. Ved køb af veteranbil er det en god ide at købe
eventuelle dele med. Man ved aldrig hvornår man får brug
for dem.
|
|
Det er en god ide at
lave en lille kasse til at lægge nålene i, inden de
monteres. Så er du sikker på, at der er det rigtige antal
du får monteret, og der er godt styr på de lidt
løsagtige nåle. Bemærk det lidt utydelige tape, der
er lagt i kassen, inden nålene lægges i.
Inden nålene tages op af kassen gives de et fedtlag, der virker
som lim, når de skal monteres.
|
Her er nålene
på plads ved sektoren, og holdes midlertidigt på plads af
en elastik. Afstandsbøsningen er også sat på plads.
Nu mangler kun de yderste nåle at blive monteret inden akslen kan
skubbes ind i huset.
Samlefladen til
ratstammen påføres noget flydende pakning, der ikke
tørrer ind ("Form a Gasket"). Endesløret justeres.
Styretøjet bringes i en yderstilling, delene skubbes sammen, og
boltene spændes helt og løsnes 1/6, og styretøjet
drejes til en anden yderstilling. hvorefter det rigtige spillerum,
ifølge Opel, er til stede. Det virker, så efter
montage i bilen påfyldes Gearolie EP, SAE 140.
|
